Temahandleplan på rusmiddelområdet
Aabenraa Kommunes temahandleplan på rusmiddelområdet beskriver, hvordan vi i de kommende år vil styrke og udvikle indsatsen i forhold til borgeres brug af rusmidler.
Brug af rusmidler kan være forbundet med sundhedsmæssige, sociale og familiemæssige udfordringer. Temahandleplanen sætter derfor retning for en helhedsorienteret og forebyggende indsats, hvor tidlig opsporing, behandling og tværfagligt samarbejde er centrale elementer.
Indsatsen skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige arbejde på sundheds-, social- og ungeområdet. Målet er at forebygge problematisk brug af rusmidler, mindske skadevirkninger og sikre, at borgere med rusmiddelproblemer får den rette støtte og behandling.
Byrådet ønsker, at alle borgere skal have mulighed for at leve et godt og sundt liv uden problematisk brug af rusmidler, og at borgere med afhængighed tilbydes kvalificeret behandling og støtte til at skabe varige forandringer.