Det tilstræbes at der er en fast og genkendelig struktur til møderne og vi starter altid mødet op med fælles te og kaffe.
Siden sidst runde
Hver enkelt kan byde ind med det, der fylder og hvis der er nye, sørges der for særlig fokus på disse, så de føler sig trygge og velkomne.
Temaer
Medafhængighed, afhængighed, benægtelse, hvordan misbrug påvirker hele familien m.m. Der tages hensyn til om gruppemedlemmerne har nogle specielle temaer, de ønsker drøftet.
Tidspunkt
Gruppen mødes hver anden mandag fra kl. 16.00 til 18.00 i lige uger.
Fysiske rammer
Gruppen mødes i Rusmiddelcentret på Reberbanen 3 i stueetagen.
Gruppens varighed
Der er løbende optag i gruppen. Afslutning efter aftale, når en deltager ønsker at stoppe eller føler sig klar til det.
Tænker du at ovenstående kunne været noget for dig? Kontakt Rusmiddelcenter Aabenraa tlf. 73768216.