Afrusning

Når man holder op med at drikke, kan kroppen reagere ved at blive abstinent. Det kan betyde symptomer som ved let eller svær influenza eller andre sværere symptomer som for eksempel delirium tremens (opmærksomhedsforstyrelser og rystelser).

Indhold

    Disse symptomer kan afhjælpes ved medicinsk behandling. Den medicinske behandling kan være en hjælp til at fastholde ønsket om at ændre på sine alkoholvaner og være med til at støtte under den videre alkoholbehandling.

    Abstinensbehandling

    Såfremt der under første samtale i rusmiddelcentret vurderes at der er behov for, at man startes op i medicinsk behandling med det samme, for at afhjælpe abstinenser eller andre fysisk/psykiske følge virkninger efter længere tids indtag af alkohol, gøres dette i samråd med rusmiddelcentres læge eller ens egen læge. 

    Lægen fastsætter dosis og i samarbejde med den sundhedsfagligemedarbejder i rusmiddelcentret laves der ligeledes en udtrapningsplan/skema på det af lægen ordinerede lægemiddel. 

    Man skal møde dagligt på rusmiddelcentret i den periode hvor den medicinske behandling foregår, for at sikre den fortsatte korrekte dosis samt at sikre at der ikke tilstøder yderligere komplikationer under afrusningen. Daglig udlevering frem til der er opnået stabilitet hvorefter der kan gives med hjem til selvadministration såfremt dette vurderes hensigtsmæssigt.

    Man kommer til en lægelig samtale på rusmiddelcentret så hurtigt som muligt efter påbegyndelse af medicinsk behandling. 

    Medicinsk abstinensbehandling kan man med fordel kombinere med Nada behandling.

    Afrusning

    Når man holder op med at indtage stoffer vil man ofte opleve abstinenser, som er kroppens reaktion på det manglende stof. I nogle tilfælde kan abstinensmedicin aflaste for de værste symptomer, så det bliver lettere at klare de første dage uden stoffer.

    I afgiftsningsfasen er man i tæt kontakt med vores sundhedsfaglige personale, der kan råde og vejlede omkring medicin og abstinenser.
    Al medicinudlevering foregår af uddannet sundhedsfaglige medarbejdere og vil altid foregå efter lægens anvisninger.

    AFRUSNING - LINK

    Sundhed

    Alkohol.dk